Konkurs er ofte den ”sidste vej” og dækker over den juridiske proces, der starter, når et selskab ikke kan betale sine kreditorer. Konkurs er en universalforfølgning, hvor kreditorerne går sammen om at inddrive deres krav i fællesskab i forbindelse med afvikling af selskabet. Under afviklingen indgår alle selskabets aktiver, der som udgangspunkt skal fordeles ligeligt mellem kreditorerne.
Formålet med konkurs er at indstille selskabets drift med henblik på, der ikke stiftes yderligere gæld, som ikke kan betales. Kreditorerne er samtidig fri for at forfølge deres krav individuelt, da selskabets aktiver skal fordeles ligeligt mellem kreditorerne. Man undgår derfor et først til mølle-princip, hvor det alene vil være de hurtigste, som får dækket deres krav, mens der ikke vil være noget tilbage til de sidste. Uretmæssige dispositioner foretaget af selskabet selv op til konkursen, der favoriserer visse kreditorer fremfor andre, kan derudover fordres omstødt som værn for, at selskabets aktiver fordeles ligeligt.
Selvom selskabet ikke kan betale sine kreditorer, sker en konkurs ikke af sig selv. Der skal først indsendes en konkursbegæring til skifteretten med dokumentation for, at selskabet er insolvent og derfor skal tages under konkursbehandling. I den forbindelse er der bestemte formkrav, som skal være opfyldt. Når konkursbegæringen er indsendt til skifteretten, vil der blive indkaldte til et skifteretsmøde, hvor skifteretten forholder sig til, om der foreligger fornøden dokumentation for selskabets insolvens.
Et selskab er insolvent, når det ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser, efterhånden som de skal betales, medmindre dette er midlertidigt. Skifterettens bedømmelse beror her på, om selskabet har de fornødne likvider til at betale gælden tilbage til tiden. Det er ikke nødvendigvis selskabets samlede aktivmasse, der indgår ved vurderingen, eller om selskabet har en positiv egenkapital, men derimod om der er tilstrækkeligt med omsættelige aktiver til at betale selskabets løbende forpligtelser.
Hvis skifteretten vurderer, at selskabet er insolvent, vil der blive afsagt konkursdekret og udpeges en kurator. Selskabets ledelse mister derefter retten til at disponere over selskabet, herunder råde over dets aktiver og passiver, der i stedet tilkommer den udpegede kurator. Kurators opgave er at afvikle selskabet og skal i den forbindelse varetage kreditorernes interesser, så de får mest muligt ud af konkursen. Foruden at sælge eller på anden måde afvikle selskabets aktiver, vil kurator også undersøge, om der i perioden op til konkursen er foretaget uretmæssige dispositioner af selskabet aktiver, som skal fordres omstødt og tilbagebetales til konkursboet.
Når selskabets aktiver er solgt, omstødelige dispositioner er tilbagebetalt til konkursboet, og kurator har taget stilling til størrelsen af selskabets passiver på baggrund af kreditorernes anmeldelser til konkursboet, fordeles konkursboets provenuet til kreditorerne i en bestemt rækkefølge, der også betegnes som konkursordenen.
Kurator udarbejder i den forbindelse et afsluttende boregnskab udvisende selskabets samlede aktiver og passiver, der skal godkendes af skifteretten. Herefter udbetales dividende til selskabets kreditorer, og selskabet afregistreres i Erhvervsstyrelsens register.
Kilde:
Dennis Brandt
Advokat
DreistStorgaard Advokater