Svenskere hårdt ramt af coronapandemiens økonomiske følger – Danmarks konkursfald i første kvartal 2024 antyder bedring

Denne positive tendens fortsætter med at afspejles i det samlede resultat for første kvartal, hvor antallet af konkurser faldt med 17% sammenlignet med samme periode sidste år. I alt i Q1, 2024 blev der rapporteret 1211 konkurser. På trods af det samlede fald blev der dog også noteret en betydelig nedgang i antallet af nyregistrerede virksomheder, med et fald på 31% sammenlignet med marts 2023, hvor kun 5565 nye virksomheder blev startet.

I marts måned blev der registreret et fald i antallet af konkurser i fire af Danmarks regioner. Hovedstaden havde det største fald med 42%, efterfulgt af Midtjylland med 16%, Sjælland med 12% og Syddanmark med en markant nedgang på hele 59%.

Blandt de brancher, der er mest påvirket af konkurs i denne periode, findes kultur, underholdning og sport samt social- og sundhedssektoren. 

I perioden 2019 til 2023 var konkursstigningen størst i Danmark med 47%, efterfulgt af Sverige med 29%. I Norge havde de en nedgang i konkurser på 3% i samme periode.

Hvis man derimod ser nærmere på forskellene fra 2022 til 2023, har Sverige været hårdest ramt med en stigning på 31%. I Norge steg konkurserne med 25%, mens Danmark kun så en lille stigning på 8%.

Siden august 2022 har svenskerne set en stigning i konkurser hver måned, og fra efteråret 2023 er det steget kraftigt.

- Det, der især er interessant, er, at vi ser en stigning på hele 55% i første kvartal i år, kommenterer Creditsafes Country Manager i Sverige, Henrik Jacobsson.

- Vi skal helt tilbage til 90'erne for at finde konkurstal på samme niveau som det, vi ser nu, konstaterer han.

Den enorme stigning i konkurser i Sverige i første kvartal i år er bemærkelsesværdig, når man sammenligner udviklingen med trenden i Norge og Danmark.

I Danmark faldt antallet af konkurser med 17% i Q1 sammenlignet med samme periode sidste år. Norge så en lignende udvikling med et fald på 12% i årets første tre måneder.

Dette blev i høj grad hjulpet af en marts måned, der blev forkortet på grund af tidlig påske og dermed endte med et fald på hele 35% i Norge og 33% i Danmark sammenlignet med samme måned sidste år.

Hvorfor stiger konkurserne så i Sverige nu, når vi ser en betydelig nedgang både i Norge og Danmark?

En del af forklaringen finder vi sandsynligvis i de støtteforanstaltninger, der blev indført i begyndelsen af pandemien. Mens norske virksomheder betalte den sidste afdrag af støtte-pakkerne i april 2023, kunne svenske virksomheder søge om op til to års udsættelse af arbejdsgiverafgifter og moms. I Sverige har over 20.400 virksomheder stadig "coronagæld", der skal betales tilbage. Det udestående beløb løber op i over 41 milliarder svenske kroner, og kun sidste år steg dette med 10 milliarder.

Morten Kofoed-Larsen antager, at Danmark nu er færdig med "covid-konkurserne", altså virksomhederne, der har været tvunget til at lukke på grund af manglende evne til at betale resterende gæld efter støtteforanstaltningerne fra den danske stat.

- Jeg tror, ​​at vi i år vil se et konkursniveau, der ligger betydeligt lavere end i 2023. Virksomhederne, der går konkurs nu, gør det af almindelige årsager, og jeg skønner, at vi ender et sted mellem 10-20% lavere end i 2024, siger han.

Det ville i så fald være et betydeligt fald fra sidste års 6.238 konkurser.

- Vi har egentlig gået og ventet på en lille krise på grund af de højere renter, inflation og højere leveomkostninger. Vi forventede et vendepunkt med højere arbejdsløshed og hårdere levevilkår for både enkeltpersoner og virksomheder, men indtil videre ser vi ikke noget af dette. Konkurserne falder, antallet af dårlige betalere er uændret, og andelen af danskere i beskæftigelse er højere end nogensinde, fortsætter Creditsafes Country Manager i Danmark. 

Morten Kofoed-Larsen mener, at det er svært at forklare den aktuelle økonomiske situation, men mener, at den lave arbejdsløshed er afgørende.

Derudover påpeger han, at Danmark ikke påvirkes af valutakursen på samme måde som Sverige og Norge, da den danske krone er bundet til euroen, og at en større del af danskerne har fast rente på boliglån - og derfor ikke påvirkes lige så hårdt af rentestigninger.

– Vi kan stadig bruge penge, og det holder hjulene i gang. Det forhindrer antallet af betalingsanmærkninger i at stige og bidrager samtidig til, at konkurserne falder. 

Men selvom tingene generelt går godt i Danmark, viser trenden med oprettelse af nye virksomheder tydeligt, at danskerne nu tager deres forbehold. I løbet af første kvartal i 2023 blev der oprettet 24.737 nye virksomheder. I samme periode i år er dette tal faldet med hele 20%, til 19.668. 

– Vi er ikke lige så interesserede i at starte nye virksomheder. Folk er i arbejde og har ikke den rette motivation til at tage en sådan risiko, konkluderer Morten Kofoed-Larsen.